Travlhed råder

Travlhed råder og det er helt fint, for det er spændende opgaver. Så lige nu er al parkering inddraget. 

Istids-origami

Se hvordan isen som en anden anlægsgartner har foldet og bukket dette landskab. Oppefra kan man rigtigt iagttage teknikken. Først foldes det forreste den ene vej, så det ligger som store flade plateau flæser ud mod kysten. Så foldes det bagvedliggende terræn den anden vej i store bløde svung. Og vupti - sådan lige nogle millioner års vupti - har man det karakteristiske morænelandskab.

Limfjordscentret på Doverodde Købmandsgård

Dagens møde bragte mig i dag helt til Thy, nærmere bestemt til Limfjordscentret på Doverodde gamle Købmandsgård. En fantastisk tur fra Ringkøbing og derop. 

Fra morgenen kom både solen og vinden fra samme retning, så alle vindmøller på strækningen lyste hvidt og smukt, mens de snurrede flittigt for at skaffe energi til landet - det var lige til at blive i godt humør af, og resten af dagens oplevelser holdt humøret vedlige.

Op over landet og hen over Oddesundbroen til et landskab, der er skabt af isen og som byder på betagende udsigter over både land og vand. Humøret blev ikke mindre, da jeg ankom til Limfjordscentret, som jeg ikke havde kendskab til i forvejen.

Købmandsgården ligger lige ud til Limfjorden og er den bedst bevarede af de gamle købmandsgårde langs den vestlige del af Limfjorden. I mere end 100 år har den været et samlingspunkt for handel, fiskeri og skudefart til både England og norden. I 1999 blev den restaureret og åbnede som Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård. På centret kobler man kunst, natur og friluftsliv og skaber derved en oplevelsesturisme med både en international bredde og en lokal forankring i det omgivende landskab.

I det gamle pakhus og i den høje silo er der udstillinger på alle niveauer. Der er heldigvis frit valg mellem trappe og elevator og allerøverst en udsigtsplatform med det fineste vue til alle sider. 

Når man så er mæt af indtryk og sulten efter mere håndgribelige  og fordøjelige lækkerier kan man vende næsen mod restauranten, der serverer frokostretter kærligt tilberedt af danske og lokale råvarer. 

Mesdames - pour Madame

Genbanken hviler ud.

Her ligger måske faderen til din bøf med krøsus-krøller ned ad nakken. Jeg  gætter på, at det er en charolais og imponeres af muskelmassen og af det faktum, at kvæg også kan fremvise noget, der ligner en veltrænet sixpack. 

Der var ikke meget hegn mellem ham og jeg. Østenvinden blæste flittigt og fik fat i mit tørklæde, så det blafrede om ørene på mig. Jeg synes, jeg så et glimt af interesse i hans øjne og så kan det nok være, at jeg fik benene på nakken og kom i sikkerhed i bilen.

Konge af kommoden

Som forhåndværende højt præmieret udstillingskat på førtidspension kan man jo godt have brug for at opsøge en tur under projektøren, når nu ens nye adoptivfamilie ikke formår at kunsten flashe en på dybblå fløjspude. Opmærksomhed tak.... og tænd så for den lampe!!

Min lille regnbuegenerator

Et væld af regnbuer i stuen er det første tydelige tegn på, at sommeren går på held, og at dagene bliver kortere. Lige i disse dage fanger krystallerne for første gang i månedsvis sollyset og kaster dem op på væggene, så de er illumineret af snesevis af regnbuer. Det er ikke så tosset og godt akkompagnement, til en gang "falden i staver".

En brumbasse bagdel

Ligesom brumbassen har jeg brugt lørdagen på at vende ryggen til verden og stukket hovedet i honningkrukken. Det er dejligt at forsvinde ind i en god bog.

Morgen i midtbyen

Det er en fredelig morgen i forhaven - enkelte festudbrændte unge vakler glade og syngende den ene vej for at finde en bus med retning mod dynerne, og en pensionist traver energisk den anden vej med et par plastikposer for at indsamle nattens tømte flasker. Det er et helt lille fødevarekredsløb, man er tilskuer til sådan en augustmorgen. Midt i det hele står en midaldrende kone på en gangbro - der er ænder til den ene side og solopgang til den anden. To erindringsglimt fra to forskellige livsaldre trænger sig på. 

Det ene digtsamlingen City Slang skrevet af ungdommens store helt Søren Ulrik Thomsen - altid var den med i tasken eller i lommen. Hvor eksemplaret er henne nu, er en gåde. 

Det andet er alle de hjemmebagte boller, der er gået ændernes vej, da mine børn var mindre. Generationer af andefugle og børn afløser hinanden, men holder traditionen i hævd på den samme bro. 

Ovenover det hele er himmelen så knaldblå, som den kun kan være en sensommerdag.

Himmel log 27

Blogland stritter

Jeg har lige været på en fredag eftermiddags-stroll i blogland og det stritter kreativt og informativt i alle retninger - et spændende klatretræ, hvor man kan kaste sig fra gren til gren og indhente oplevelser og erfaringer, man aldrig ellers ville være faldet over. Desværre kom jeg på min klatretur også forbi nogle grene, der strittede lidt mere passivt aggressivt end tærsklen for min etik på en virtuel legeplads, der i sin natur i forvejen ligger og vipper på den hårfine grænse mellem personlig, privat og offentlig. 

Det var lærerigt, men absolut ikke charmerende.

Iført praktisk sydvest

Der er nogen, der er mere velforberedte end andre og altid har en paraply i lommen, eller et regnslag i tasken. Så er der nogen, der uanset vejret, nægter at iføre sig noget, der ligner afværgende foranstaltninger; til denne kategori kommer teenagere, der på den anden side heller ikke kan lide at blive våde. Det er heldigt, at Århus er nogenlunde tæt befolket med bybusser - ellers kom de da vist aldrig i skole.

Måske skulle man have været mor til et par altid velforberedte hasselnødder. 

Kvarteret er tørlagt

Nys hjemkommet fra vest finder jeg hele kvarteret tørlagt. Et gammelt vandrør er sprunget i Vestergade, så ikke een dråbe vand kommer der ud af hanerne.

Alle planer gik i vasken (sic), - intet bad, ingen pasta, farvel til kaffe og den præventive vasken hænder rent forebyggende mod influenzatruslen kan vi også godt kaste over bord (sikke mange metaforer, der pludselig refererer til vand). Overraskelsen kommer måske fra vest i form af denne sorte sky, der lige så stille sniger sig ind på byen. Hvis vi nu ender med vand i kælderen på en dag, hvor der ikke er noget i hanerne er ironien fuldendt. 

Tror jeg ifører mig gummistøvler og opsøger en cafe uden for skadeszonen for en trøstekaffe eller to.

Himmel log 26

Ridder af de runde baller

Frisk og nyudsprunget

Sikken forvandling en god nats søvn kan gøre - nu er jeg nyudsprungen... af dynerne og kan i ro og mag  forberede dagens møder med en kop morgenkaffe.

Min Mac er ikke helt frisk.

Og ærlig talt kan jeg også nikke genkendende til billedet - det har været en lang dag, og jeg tror jeg vil satse på en god nats søvn for at genopstå som et frisk grønt granny smith i morgen tidlig.

Overvejer muligheden for at blive entomolog på aftenskole.

Jeg har en høne at plukke med mågen.

Mågen er en rigtig dejlig fugl - i de rette omgivelser. I byen har den tendens til at nærme sig irritationstærsklen hurtigere end et TGV tog i sydfrankrig. Fætter her har en forkærlighed for midtbyens skraldespande, som han gennemroder og tømmer for at finde de lækreste bidder. Det, han ikke bryder sig om, ligger så spredt for alle vinde. 

At han så selvfølgelig er hjulpet godt på vej af skraldespandens designer, der nok ikke lige havde måger i tankerne, da han tegnede sin fine spand, gør det ikke bedre. Hele toppen er nemlig tilnærmelsesvis en veltilrettelagt helikopterlandingsplads for måger; bred og skridsikker giver den et godt overblik over morgenens tag-selv buffet. Velbekomme Hr. Måge, sir' jeg bare og vælg venligst næste gang en anden skraldespand, end den, der står lige uden for mit morgenbord, tak.

Insekternes paparazzi-plage.

Det var jo ikke meget jeg fik læst i bogen, for rundt omkring bassinet svirrede det med sommerfugle og insekter af alle mulige slags. Blæsten gjorde det til en udfordring at få billederne skarpe, men efter et par hundrede forsøg.... (!) eller så'en... er det da endt med nogle, hvor man både kan se pollen og hår på biens ben. Selv sommerfuglestøvet kan man se.

Ja, ja - jeg er vist let at underholde og jeg har overvejet at melde kabeltv fra.

Samarbejde indledes.

Jeg tror jeg vil indlede et tæt søndagssamarbejde med denne her lille fyr. Der er gået lus i sommerfuglebusken og vejret kunne også godt bruge en hjælpende (h)ånd. 

Men allerførst vil jeg tage morgenkaffen med under dynen og nyde, at der er en lang og langsom søndag forude. Det kræver nok et par timers langsliggende koncentreret planlægning med lukkede øjne, at finde ud af hvad den skal bruges til..... 

Papirklip af den fineste slags.

Kraftigt inspireret af Madame's nisser i størrelse X-small vil jeg forfølge den gryende julestemning og her slukøret, og alligevel lettere begejstret, afsløre, at der var noget julepynt, vi aldrig fik taget ned. 

Trods utallige opfordringer fra hustandens yngste beboere, har jeg stædigt fastholdt julestemningen, under dække af, at det er helårsegnet, for jeg kan simpelthen ikke nænne at vaske papirklippene ned. De er klippet i groft håndlavet papir og har derfor en naturlig grænse for, hvor detaljeret der kan klippes. Men lyset falder så fint ind gennem papirets grove struktur, at jeg nyder dem hvergang jeg kigger ud, så jeg satser på, at de tager en runde mere... og måske endnu een. 

Tørvetrillerkunst

Hjerl Hede har selvfølgelig også sit eget mosebrugsmuseum. Som alt andet på Hjerl Hede er det smukt og sanseligt og præsenteret med sin helt egen fine æstetik.

Når tørven var gravet, æltet og formet til briketter, blev den stablet og lufttørret- bl.a. i disse smukke og skulpturelle formationer, der blev kaldt skruer. Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at navnet hentyder til, at de oprindelige skruer levede lidt mere op til navnet og var stablet i et forbandt, der netop skruede formationen op i en top.

Tørvetrilleren var den person i fremstillingsprocessen, der transporterede den færdige tørv, formodentligt i en trillebør. Hvorfor det er koblet med en meget lidt underholdende personage har jeg dog ingen anelse om.

Mennesker og møller

Det er med møllen som med mennesket - der er mange tandhjul, der skal passes og vedligeholdes for, at de passer sammen og fungerer optimalt og gnidningsløst. Vandet driver den førstnævnte, men hvad, der driver den anden, er ofte en gåde. Men det er essentielt for et godt liv "at passe sine tandhjul og finde sit vand".

Vandmøllen på Hjerl Hede er en kopi af en gammel mølle fra Karmark mellem Randers og Viborg. Mølleværket er dog originalt og kommer fra Eriksholm Mølle ved Egtved. Det kan dateres tilbage til 7. maj 1858 og maler i løbet af sommeren mel til bageriet. Jeg kan hilse og sige, at jeg eksporterede alle de poser, jeg kunne bære, og at brødet smager formidabelt.

Fire studerende fra multimedieuddannelsen har skabt en multimediepakke til præsentation af møllen, - den kan ses lige her.

Fuld damp frem.

En særlig synligt aktiv del af Hjerl Hede er skovmuseet, og det mest spektakulære indslag er dampmaskinen på savværket. Den hedder et lokomobil og er bygget af Marshall & Sons i England i 1911 - sjovt nok lige præcist i det år min mormor blev født som bagerdatter i Søby på Ærø. Det sætter det jo lidt i perspektiv.

Dampmaskinen har været anvendt i flere fremstillingsvirksomheder og har fungeret som trækkraft for både tørvepresser og tærskeværk, men her trækker den hele maskineriet på det lille savværk, hvor stammerne bliver anbragt på en slags slæde, der langsomt trækkes frem på skinner, mens en kæmpe vandretliggende savklinge i et skrækindjagende tempo saver de store massive stammer i skiver. 

2 mænd i deres bedst alder betjener opmærksomt det hele; jeg er overbevist om at de pudser og plejer maskinen, som var den en racervogn. De skruer og justerer og har garanteret sommerens bedste og sjoveste job, der må aftvinge ærefrygt hos børnebørn af begge køn.

Så sødt som i gamle dage.....

Måske skulle jeg alligevel til at se nogle Morten Korch film, for at få afløb for min fascination af den gamle landbrugskultur, der er tæt på kroppen og sanselig, så det basker.

Jeg lover.....amar' halshug... næste indlæg fra Hjerl hede bliver teknologisk.

Simple Living i almue lys

Det er et lys næsten som på de gamle almuemalerier og en stemning, så man helt glemmer, hvor hårdt livet på den tid har været.