
torsdag den 27. august 2009
Travlhed råder

Etiketter:
Ego,
Livet i vest,
Livet i øst
tirsdag den 25. august 2009
Istids-origami

Limfjordscentret på Doverodde Købmandsgård




Fra morgenen kom både solen og vinden fra samme retning, så alle vindmøller på strækningen lyste hvidt og smukt, mens de snurrede flittigt for at skaffe energi til landet - det var lige til at blive i godt humør af, og resten af dagens oplevelser holdt humøret vedlige.
Op over landet og hen over Oddesundbroen til et landskab, der er skabt af isen og som byder på betagende udsigter over både land og vand. Humøret blev ikke mindre, da jeg ankom til Limfjordscentret, som jeg ikke havde kendskab til i forvejen.
Købmandsgården ligger lige ud til Limfjorden og er den bedst bevarede af de gamle købmandsgårde langs den vestlige del af Limfjorden. I mere end 100 år har den været et samlingspunkt for handel, fiskeri og skudefart til både England og norden. I 1999 blev den restaureret og åbnede som Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård. På centret kobler man kunst, natur og friluftsliv og skaber derved en oplevelsesturisme med både en international bredde og en lokal forankring i det omgivende landskab.
I det gamle pakhus og i den høje silo er der udstillinger på alle niveauer. Der er heldigvis frit valg mellem trappe og elevator og allerøverst en udsigtsplatform med det fineste vue til alle sider.
Når man så er mæt af indtryk og sulten efter mere håndgribelige og fordøjelige lækkerier kan man vende næsen mod restauranten, der serverer frokostretter kærligt tilberedt af danske og lokale råvarer.
mandag den 24. august 2009
Genbanken hviler ud.


Der var ikke meget hegn mellem ham og jeg. Østenvinden blæste flittigt og fik fat i mit tørklæde, så det blafrede om ørene på mig. Jeg synes, jeg så et glimt af interesse i hans øjne og så kan det nok være, at jeg fik benene på nakken og kom i sikkerhed i bilen.
søndag den 23. august 2009
Konge af kommoden
Min lille regnbuegenerator


lørdag den 22. august 2009
En brumbasse bagdel
Morgen i midtbyen


Det ene digtsamlingen City Slang skrevet af ungdommens store helt Søren Ulrik Thomsen - altid var den med i tasken eller i lommen. Hvor eksemplaret er henne nu, er en gåde.
Det andet er alle de hjemmebagte boller, der er gået ændernes vej, da mine børn var mindre. Generationer af andefugle og børn afløser hinanden, men holder traditionen i hævd på den samme bro.
Ovenover det hele er himmelen så knaldblå, som den kun kan være en sensommerdag.
fredag den 21. august 2009
Blogland stritter

Det var lærerigt, men absolut ikke charmerende.
Iført praktisk sydvest

Måske skulle man have været mor til et par altid velforberedte hasselnødder.
torsdag den 20. august 2009
Kvarteret er tørlagt

Alle planer gik i vasken (sic), - intet bad, ingen pasta, farvel til kaffe og den præventive vasken hænder rent forebyggende mod influenzatruslen kan vi også godt kaste over bord (sikke mange metaforer, der pludselig refererer til vand). Overraskelsen kommer måske fra vest i form af denne sorte sky, der lige så stille sniger sig ind på byen. Hvis vi nu ender med vand i kælderen på en dag, hvor der ikke er noget i hanerne er ironien fuldendt.
Tror jeg ifører mig gummistøvler og opsøger en cafe uden for skadeszonen for en trøstekaffe eller to.
onsdag den 19. august 2009
Frisk og nyudsprunget
tirsdag den 18. august 2009
Min Mac er ikke helt frisk.
mandag den 17. august 2009
Jeg har en høne at plukke med mågen.

At han så selvfølgelig er hjulpet godt på vej af skraldespandens designer, der nok ikke lige havde måger i tankerne, da han tegnede sin fine spand, gør det ikke bedre. Hele toppen er nemlig tilnærmelsesvis en veltilrettelagt helikopterlandingsplads for måger; bred og skridsikker giver den et godt overblik over morgenens tag-selv buffet. Velbekomme Hr. Måge, sir' jeg bare og vælg venligst næste gang en anden skraldespand, end den, der står lige uden for mit morgenbord, tak.
søndag den 16. august 2009
Insekternes paparazzi-plage.





Ja, ja - jeg er vist let at underholde og jeg har overvejet at melde kabeltv fra.
Samarbejde indledes.

Men allerførst vil jeg tage morgenkaffen med under dynen og nyde, at der er en lang og langsom søndag forude. Det kræver nok et par timers langsliggende koncentreret planlægning med lukkede øjne, at finde ud af hvad den skal bruges til.....
fredag den 14. august 2009
Papirklip af den fineste slags.









Trods utallige opfordringer fra hustandens yngste beboere, har jeg stædigt fastholdt julestemningen, under dække af, at det er helårsegnet, for jeg kan simpelthen ikke nænne at vaske papirklippene ned. De er klippet i groft håndlavet papir og har derfor en naturlig grænse for, hvor detaljeret der kan klippes. Men lyset falder så fint ind gennem papirets grove struktur, at jeg nyder dem hvergang jeg kigger ud, så jeg satser på, at de tager en runde mere... og måske endnu een.
Tørvetrillerkunst


Når tørven var gravet, æltet og formet til briketter, blev den stablet og lufttørret- bl.a. i disse smukke og skulpturelle formationer, der blev kaldt skruer. Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at navnet hentyder til, at de oprindelige skruer levede lidt mere op til navnet og var stablet i et forbandt, der netop skruede formationen op i en top.
Tørvetrilleren var den person i fremstillingsprocessen, der transporterede den færdige tørv, formodentligt i en trillebør. Hvorfor det er koblet med en meget lidt underholdende personage har jeg dog ingen anelse om.
Mennesker og møller


Vandmøllen på Hjerl Hede er en kopi af en gammel mølle fra Karmark mellem Randers og Viborg. Mølleværket er dog originalt og kommer fra Eriksholm Mølle ved Egtved. Det kan dateres tilbage til 7. maj 1858 og maler i løbet af sommeren mel til bageriet. Jeg kan hilse og sige, at jeg eksporterede alle de poser, jeg kunne bære, og at brødet smager formidabelt.
Fire studerende fra multimedieuddannelsen har skabt en multimediepakke til præsentation af møllen, - den kan ses lige her.
torsdag den 13. august 2009
Fuld damp frem.




En særlig synligt aktiv del af Hjerl Hede er skovmuseet, og det mest spektakulære indslag er dampmaskinen på savværket. Den hedder et lokomobil og er bygget af Marshall & Sons i England i 1911 - sjovt nok lige præcist i det år min mormor blev født som bagerdatter i Søby på Ærø. Det sætter det jo lidt i perspektiv.
Dampmaskinen har været anvendt i flere fremstillingsvirksomheder og har fungeret som trækkraft for både tørvepresser og tærskeværk, men her trækker den hele maskineriet på det lille savværk, hvor stammerne bliver anbragt på en slags slæde, der langsomt trækkes frem på skinner, mens en kæmpe vandretliggende savklinge i et skrækindjagende tempo saver de store massive stammer i skiver.
2 mænd i deres bedst alder betjener opmærksomt det hele; jeg er overbevist om at de pudser og plejer maskinen, som var den en racervogn. De skruer og justerer og har garanteret sommerens bedste og sjoveste job, der må aftvinge ærefrygt hos børnebørn af begge køn.
Så sødt som i gamle dage.....
Simple Living i almue lys
Abonner på:
Opslag (Atom)