I vest bor jeg på alderdomshjem og ikke et helt almindeligt af slagsen.
Arkitekten Ulrik Plesner, der er synonym med det gule Skagen, har også stået for en række fine bygningsværker i det smukke røde teglstens Ringkøbing, herunder det herskabelige alderdomshjem Aldershvile fra 1907.
I dag er alle de øvrige beboere yngre end jeg, de er højtuddannede og karrieremindede. For Aldershvile er omkalfatreret til Career Campus og indgår i et større regionalt og kommunalt strategisk tiltag med at matche praktikanter og virksomheder med henblik på at skaffe højtuddannet arbejdskraft til Vestjylland.
Campus ligger i en stor parkhave, 100 meter fra tennisklubben, 200 meter fra fjorden og 10 km fra vesterhavet, På badeværelserne kan 4 kørestole danse lancier uden at få hjulene filtret sammen. Det fås ikke bedre.
Skal lige have det her på plads: bor du ét sted, når du er på arbejde, og ét sted, når du har fri - eller har jeg misforstået noget?
SvarSletSmuk bygning i øvrigt - selv om du ikke har brug for badeværelseslancier ;-).
Bente - Jeg bor i Århus og arbejder i Ringkøbing, så det er det er en blanding af overnatninger her i vest og hjemmearbejde i øst. Alt i alt det bedste af begge steder.
SvarSletMan bor nok standsmæssigt... ;-)
SvarSletPer - ja, det er et imponerende "kollegie".
SvarSletImponerende bygning - jeg synes, der er noget engelsk over stilen ...
SvarSletEr du hjemmefra hele ugen og kun hjemme i weekenden?
Madame - nej det er mere fleksibelt end som så - en blanding af overnatninger i vest og hjemmearbejde i øst. Det bedste af begge geografier og jeg nyder det.
SvarSlet