Viser opslag med etiketten Mandagstema. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mandagstema. Vis alle opslag

mandag den 10. august 2009

Mandagstema : Feminin

I mange ikke-arkaiske kulturer opfattes det feminine som et farligt og samfundsomstyrtende element. Tænk bare på hele historien bag Dan Browns bestseller: Da Vinci Mysteriet. 
Heksen fra vores harmløse Sct. Hans tradition er altid inkarneret ved en kvinde, og aldrig en særlig yndefuld eller feminin udgave af slagsen. Dette sure gespenst blev futtet af med et hyl for et par måneder siden, og jeg tror ærlig talt ikke, der blev tænkt een eneste feministisk tanke under afbrændingen.
Flere forslag kan ses her.

mandag den 3. august 2009

Mandagstema : Ven

Da jeg har lovet mig selv, at mine mennesker ikke skal lægge ryg til bloggen her, må jeg jo springe til den i hjertet nærmeste hardware. Og jeg må med skam melde, at jeg er blevet forelsket.... i en bil...en kommunal bil... en tro kopi af en postmand Per bil. Den er grøn og grim, men jeg er blind af kærlighed.... Den er en rigtig ven; trofast og pålidelig, samtidig med at den leverer de dejligste oplevelser.
Jeg eeeelsker at køre bil, - min nye, helt politisk ukorrekte hobby, som jeg har et svært dilemma til som inkarneret samkørsels-fan. Men denne her - i kommunens reservationskalender kaldet bil no. 5 (det lugter lidt af chanel, ikk?) - har smeltet mit hjerte hurtigere, end den har skadet mine trommehinder.
Og da Peugeot fornylig vandt Le Mans, slog logikken i de kommunale indkøbspolitikker endelig igennem på den internationale scene; vi jublede; min ven og jeg.
Se de øvrige forslag her.

mandag den 27. juli 2009

Mandagstema: Mandag




Mandag er museernes globale hviledag. 
I morgen går det løs igen, også for min lokale nabo Århus Kunstbygning, der er tegnet af arkitekten Høegh-Hansen.
De øvrige bidrag kan ses her.

mandag den 20. juli 2009

Mandagstema: feriebilleder


Fra en dejlig uges roadtrip med underholdende teenagedatter.

mandag den 13. juli 2009

Emnet er "Urbant"

Har i min leg forsøgt at deltage i et mandags-foto-emne om "det urbane", men er faktisk blevet usikker på om jeg har gjort det rigtigt - eller om invitationen var åben for alle. Det er Koselig, der foreslår emnet, og hvis jeg har trængt mig på i en privat leg, undskylder jeg. 
Men... her kommer så mit bud på dét urbane, som de fleste byer mangler, fordi man i årevis har fjernet bænkene fra bybilledet: 
Gode siddepladser (med ryglæn forstås), hvor man bare kan sidde, betragte og falde i staver. Her fra torvet i Ringkøbing.