Travlhed råder

Travlhed råder og det er helt fint, for det er spændende opgaver. Så lige nu er al parkering inddraget. 

Min lille regnbuegenerator

Et væld af regnbuer i stuen er det første tydelige tegn på, at sommeren går på held, og at dagene bliver kortere. Lige i disse dage fanger krystallerne for første gang i månedsvis sollyset og kaster dem op på væggene, så de er illumineret af snesevis af regnbuer. Det er ikke så tosset og godt akkompagnement, til en gang "falden i staver".

En brumbasse bagdel

Ligesom brumbassen har jeg brugt lørdagen på at vende ryggen til verden og stukket hovedet i honningkrukken. Det er dejligt at forsvinde ind i en god bog.

Morgen i midtbyen

Det er en fredelig morgen i forhaven - enkelte festudbrændte unge vakler glade og syngende den ene vej for at finde en bus med retning mod dynerne, og en pensionist traver energisk den anden vej med et par plastikposer for at indsamle nattens tømte flasker. Det er et helt lille fødevarekredsløb, man er tilskuer til sådan en augustmorgen. Midt i det hele står en midaldrende kone på en gangbro - der er ænder til den ene side og solopgang til den anden. To erindringsglimt fra to forskellige livsaldre trænger sig på. 

Det ene digtsamlingen City Slang skrevet af ungdommens store helt Søren Ulrik Thomsen - altid var den med i tasken eller i lommen. Hvor eksemplaret er henne nu, er en gåde. 

Det andet er alle de hjemmebagte boller, der er gået ændernes vej, da mine børn var mindre. Generationer af andefugle og børn afløser hinanden, men holder traditionen i hævd på den samme bro. 

Ovenover det hele er himmelen så knaldblå, som den kun kan være en sensommerdag.

Iført praktisk sydvest

Der er nogen, der er mere velforberedte end andre og altid har en paraply i lommen, eller et regnslag i tasken. Så er der nogen, der uanset vejret, nægter at iføre sig noget, der ligner afværgende foranstaltninger; til denne kategori kommer teenagere, der på den anden side heller ikke kan lide at blive våde. Det er heldigt, at Århus er nogenlunde tæt befolket med bybusser - ellers kom de da vist aldrig i skole.

Måske skulle man have været mor til et par altid velforberedte hasselnødder. 

Kvarteret er tørlagt

Nys hjemkommet fra vest finder jeg hele kvarteret tørlagt. Et gammelt vandrør er sprunget i Vestergade, så ikke een dråbe vand kommer der ud af hanerne.

Alle planer gik i vasken (sic), - intet bad, ingen pasta, farvel til kaffe og den præventive vasken hænder rent forebyggende mod influenzatruslen kan vi også godt kaste over bord (sikke mange metaforer, der pludselig refererer til vand). Overraskelsen kommer måske fra vest i form af denne sorte sky, der lige så stille sniger sig ind på byen. Hvis vi nu ender med vand i kælderen på en dag, hvor der ikke er noget i hanerne er ironien fuldendt. 

Tror jeg ifører mig gummistøvler og opsøger en cafe uden for skadeszonen for en trøstekaffe eller to.

Overvejer muligheden for at blive entomolog på aftenskole.

Jeg har en høne at plukke med mågen.

Mågen er en rigtig dejlig fugl - i de rette omgivelser. I byen har den tendens til at nærme sig irritationstærsklen hurtigere end et TGV tog i sydfrankrig. Fætter her har en forkærlighed for midtbyens skraldespande, som han gennemroder og tømmer for at finde de lækreste bidder. Det, han ikke bryder sig om, ligger så spredt for alle vinde. 

At han så selvfølgelig er hjulpet godt på vej af skraldespandens designer, der nok ikke lige havde måger i tankerne, da han tegnede sin fine spand, gør det ikke bedre. Hele toppen er nemlig tilnærmelsesvis en veltilrettelagt helikopterlandingsplads for måger; bred og skridsikker giver den et godt overblik over morgenens tag-selv buffet. Velbekomme Hr. Måge, sir' jeg bare og vælg venligst næste gang en anden skraldespand, end den, der står lige uden for mit morgenbord, tak.

Insekternes paparazzi-plage.

Det var jo ikke meget jeg fik læst i bogen, for rundt omkring bassinet svirrede det med sommerfugle og insekter af alle mulige slags. Blæsten gjorde det til en udfordring at få billederne skarpe, men efter et par hundrede forsøg.... (!) eller så'en... er det da endt med nogle, hvor man både kan se pollen og hår på biens ben. Selv sommerfuglestøvet kan man se.

Ja, ja - jeg er vist let at underholde og jeg har overvejet at melde kabeltv fra.

Samarbejde indledes.

Jeg tror jeg vil indlede et tæt søndagssamarbejde med denne her lille fyr. Der er gået lus i sommerfuglebusken og vejret kunne også godt bruge en hjælpende (h)ånd. 

Men allerførst vil jeg tage morgenkaffen med under dynen og nyde, at der er en lang og langsom søndag forude. Det kræver nok et par timers langsliggende koncentreret planlægning med lukkede øjne, at finde ud af hvad den skal bruges til..... 

Papirklip af den fineste slags.

Kraftigt inspireret af Madame's nisser i størrelse X-small vil jeg forfølge den gryende julestemning og her slukøret, og alligevel lettere begejstret, afsløre, at der var noget julepynt, vi aldrig fik taget ned. 

Trods utallige opfordringer fra hustandens yngste beboere, har jeg stædigt fastholdt julestemningen, under dække af, at det er helårsegnet, for jeg kan simpelthen ikke nænne at vaske papirklippene ned. De er klippet i groft håndlavet papir og har derfor en naturlig grænse for, hvor detaljeret der kan klippes. Men lyset falder så fint ind gennem papirets grove struktur, at jeg nyder dem hvergang jeg kigger ud, så jeg satser på, at de tager en runde mere... og måske endnu een. 

Vi kom hviledagen i hu

Det var varmt og fugtigt, men det holdt tørvejr og vi kom hviledagen i hu i nogenlunde denne stilling, hvorfor der er ikke sket en dyt ud over, at den sjette og den syvende Murakami bog er gennemtrawlet. Still thumbs up.  

Gaudi og Murakami kolliderer i Århus midtby

Nyt temporært værk af Gaudi i Århus midtby; Haruki Murakami' s parallel universer fodrer fantasien. Det er det rene Svend Aage Madsen. 

Lige nu er det "Norwegian Wood", der holder for - godt der er et par pendlertimer i morgen tidlig: bogen i hånden og musikken i øret.

De summer - jeg zoomer.

Mere leg med kameraet - det er rigtig sjovt, for så ser man jo pludselig detaljer i blomster, man troede man kendte ud og ind. Se nu bare disse her, der står ved siden af spejlbassinet - jeg ved desværre ikke, hvad de hedder - men de er frodige og flotte, så længe det bare ikke er alt for varmt og tørt i længere perioder. For nylig skrev jeg om frøpakning, men se hvor fint disse blomster har arrangeret deres midte med noget, der ligner svovlet på tændstikker, omkranset af lange støvdragere. Svirrehvepsene var mange og ganske samarbejdsvillige, hvorimod linselusen var dybt jaloux og forgæves forsøgte at komme i fokus. Det endte derfor med rigtig mange close-up blomsterbilleder draperet med løse kattehår.

Take off - mariehønens første flyvning.

Al begyndelse er svær og til tider ganske underholdende. Den havde ganske svært ved at komme på vingerne, den lille mariehøne. Men det lykkedes til sidst og i mellemtiden var den et let og taknemmeligt offer for min leg med zoom-funktionen.

Jeg må dog indrømme, at jeg ikke helt har tillid til dens evne til at skaffe godt vejr,  - det kræver vist lidt flere overflyvninger og lidt færre flyversjusser.

Søndag morgen skal ikke soves væk.

I dag er jeg stået op med solen, der i følge almanakken runder horisonten kl. 5.26 den 2. august. Men da jeg nok ikke går i seng kl. 21.15 som selvsamme sol, kan der måske klemmes en lur ind midt på dagen. Så hvis solen senere i dag - i en halv times tid eller sådan - står stille på himmelen, er det kun fordi, vi følges pænt ad.

Megalomani i Århus C.

Gad vide om VisitAarhus har en finger med i spillet? Ud fra devisen, at hvis man nu kan narre turisterne til at tro, at Århus Å er Storebælt, hopper de måske også på, at Århus er en storby og at det altomsiggribende vejarbejde er forberedelserne til endnu en storebæltstunnel.

Matriklen og matriarken nurses.

Både matriklen og matriarken nurses inden pendlerhverdagen sætter ind, hvorfor dagen er blevet tilbragt i haven med at færdiglæse Murakami's "Dans , Dans, Dans", som er den selvstændige fortsættelse til "En vild Fårejagt". Jeg er stadig stærkt begejstret for forfatterskabet.

Dejlig formiddag med morgenmad i haven og langt-omkring-dybdegående snak med overnattende gæster fra en dejlig aften i går, samt de mest skønne overskydende wasabi-ærter, der kan få mundvigene til at krummes i et saligt smil og næsehårene til at blafre.

Ind imellem var der tid til at vikle katten ud af snoren og til at fange midtbyens frie dyreliv, der på lige fod med alle os andre tiltrækkes og nyder godt af spejlbassinets vand.

Sidste fredag i juli.

Selvom jeg vil håbe til det sidste, kan jeg allerede nu se at sidste fredag i juli ikke kommer til at blive et udendørsarrangement som i juni måned. Denne gang bliver vi også kun få, for ferien har stadig fat i de fleste. 

Jeg vil lægge champagnen på køl, svinge støvsugeren, dykke i kogebøgerne og glæde mig til en hyggelig aften, hvor der skulle blive god mulighed for at få snakket med alle bordet rundt.

Det er ren Venedig.

Regnvejret bliver udnyttet til sidste dråbe med indendørsaktiviteter, der kan forsøde de sidste feriedage. Kaffen er malet, brødet er i ovnen og bogen venter utålmodigt. Det er ikke så tosset med sådan en regnvejrsdag, hvor byen kun står på hovedet i vandpytternes spejlbillede.

Produktiv bliver jeg helt af mig selv på mandag. Det bliver også dejligt, men hver ting til sin tid og lige nu er det stadig ferie.