Jeg er ret bekymret for kulturpolitikkens fremtid.

Guldalderen gløder. "Under Overfladen" med la Cour og Benborg

Århus Kunstbygning viser indtil den 16. august en parallel udstilling med værker af guldaldermaleren Janus la Cour og et nutidigt videoværk af Rikke Benborg.

Entreen er gratis, så brug pengene på en kaffe i cafeen og gå endnu en runde, inden du tager hjem igen,- der er masser af reflektion til resten af dagen.

De Havilland - med Hvide Sande og Vesterhavet om styrbord.

På Danmarks Flymuseum i Stauning kunne man erhverve en række postkort af museums-klenodierne i deres rette element. De er fantastiske allesammen. Med douce farver, så de ser ud som om, de er fotograferet engang i 50'erne. 

Jeg tror, de skal samles i en billedramme lige i nærheden af mit skrivebord, så jeg kan nyde farverne og formerne og løbende mindes om, at ideer - selv de i situationen mest umulige ideer - kan lette og få luft under vingerne.

Denne De Havilland er min yndling, med udsmykning og farver, der gør den til et flyvende grafisk kunstværk.

Kreaturenes surkål

Som perler på en snor eller velovervejet konceptkunst ligger de store plastpakker med ensilage på række og gærer. Det er samme anaerobe gæringsproces som ved surkålsfremstillingen, der omdanner grøntfoderet til ensilage i de lufttætte plastemballager.

I baggrunden ses de bløde silhouetter af Husby Klit og lige bagved......saltvand, saltvand og mere saltvand.

Fly på hjernen

I dag har vi besøgt Danmarks Flymuseum i Stauning. Her udstilles over 50 luftbårne fartøjer af alle slags i 7600 m2 overdækkede haller. Fantastisk fornøjelse at opleve alle de fly- og helikoptertyper tæt på, som man har læst om i bøger og set på film. Klassiske navne som Sikorsky, Spitfire, Messerschmidt og de Havilland vækker fantasi og udlængsel.

Vi var nok det eneste rene tøsehold i hele museet, der var præget af mænd og sønner. Men det kan varmt anbefales, hvis man er en barnlig sjæl og let at begejstre. 

Armene ud til siden, motorlyd på og take off..............

Flere billeder og forklaring på, hvorfor Ellehammer aldrig fløj længere, følger senere.

Aros - et kunstmuseum begravet i succes

Sculpture by the Sea har været færdig et stykke tid og gravkoen er sat på frie (larve)fødder - desværre til en kriseramt byggebranche, der nok ikke kan tilbyde fast beskæftigelse.

Tangkrogen ligner sit normale sommer-jeg og invaderes i stedet af cirkus, hunde og alskens godtfolk.

Man må sige, det har været en succes ud over det sædvanlige i den danske kunstverden - mere end 600.000 mennesker har besøgt udstillingen i løbet af den måned, den varede. Det er ca. tre gange så mange mennesker, som der er gået gennem museets egne tælleapparater i 2009. 

Men nu er det så bare, at jeg bliver rigtig nervøs for Aros' fremtid, for museet har helt siden starten hævdet, at de er ved at drukne i succes, og at de økonomiske problemer, der har været museets faste følgesvend, i lige så høj grad som manglende offentlige midler, beror på, at museet har været en dundrende succes. Min - i følge forklaringerne fra 2006 om den direkte afsmitning fra succes til budget - berettigede bekymring går selvfølgelig på, om en tredobling af besøgstallet også vil vise sig i en lignede tredobling af underskuddet. 

Hvis man så tager højde for, at besøgstallet blev rundet på kun en måned, ser det mere end ekstra skidt ud for Aros i regnskabsåret 2009.

Gennem årene med underskud har forklaringerne ændret sig behændigt og i år har museets faste revser Uwe Max Jensen bidt sig fast i forklaringen om den dårlige økonomi, som udsprunget af museets transformation fra hjemstavns- til internationalt museum. Jeg tror begge parter trænger til lidt helikopterhøjde.

Min tese er, at kunstverdenen simpelthen tænker for snævert, samtidig med den uheldigvis opererer i et ministerielt og kommunalt bevillingsområde med små lommer. (Ikke et ord om små sko.)

Museumsdirektør Jens Erik Sørensen har sådan set selv egenhændigt leveret løsningen, idet han i udstillingens sidste dage med løs hånd udregnede, at der måtte være blevet forbrændt 50 tons fedt hos de besøgende gæster.

At kunst er sundt for sjælen er jo en gammel sandhed, men at kunst nu også er sundt for kroppen åbner for helt nye økonomiske samarbejdsmuligheder. 

Tænk sig et kunstmuseum, hvor man kan komme på genoptræningsophold efter udmattende operationer og sygeforløb, eller slankeophold med kunstoplevelsen i centrum. 

Hvis medicinalindustrien så selv kan komme på et anvendelsesområde, er kassesuccessen hjemme.

Jeg vil glæde mig til at se museets kommende forretningsplan. Måske - hvis man er heldig - bliver der plads til bare en lille bitte smule kunst også? 

Kombinationen kultur/natur: en sikker succes.

"Sculpture by the Sea" har haft mere end 1/2 mill. besøgende i løbet af en måned. 

Hvordan mon de kan dirigeres ud i landdistrikterne? Hvilken formel virker her?

Det er sociologisk alkymi: hvad virker hvor?