Sculpture by the Sea har været færdig et stykke tid og gravkoen er sat på frie (larve)fødder - desværre til en kriseramt byggebranche, der nok ikke kan tilbyde fast beskæftigelse.Tangkrogen ligner sit normale sommer-jeg og invaderes i stedet af cirkus, hunde og alskens godtfolk.
Man må sige, det har været en succes ud over det sædvanlige i den danske kunstverden - mere end 600.000 mennesker har besøgt udstillingen i løbet af den måned, den varede. Det er ca. tre gange så mange mennesker, som der er gået gennem museets egne tælleapparater i 2009.
Men nu er det så bare, at jeg bliver rigtig nervøs for Aros' fremtid, for museet har helt siden starten hævdet, at de er ved at drukne i succes, og at de økonomiske problemer, der har været museets faste følgesvend, i lige så høj grad som manglende offentlige midler, beror på, at museet har været en dundrende succes. Min - i følge forklaringerne fra 2006 om den direkte afsmitning fra succes til budget - berettigede bekymring går selvfølgelig på, om en tredobling af besøgstallet også vil vise sig i en lignede tredobling af underskuddet.
Hvis man så tager højde for, at besøgstallet blev rundet på kun en måned, ser det mere end ekstra skidt ud for Aros i regnskabsåret 2009.
Gennem årene med underskud har forklaringerne ændret sig behændigt og i år har museets faste revser Uwe Max Jensen bidt sig fast i forklaringen om den dårlige økonomi, som udsprunget af museets transformation fra hjemstavns- til internationalt museum. Jeg tror begge parter trænger til lidt helikopterhøjde.
Min tese er, at kunstverdenen simpelthen tænker for snævert, samtidig med den uheldigvis opererer i et ministerielt og kommunalt bevillingsområde med små lommer. (Ikke et ord om små sko.)
Museumsdirektør Jens Erik Sørensen har sådan set selv egenhændigt leveret løsningen, idet han i udstillingens sidste dage med løs hånd udregnede, at der måtte være blevet forbrændt 50 tons fedt hos de besøgende gæster.
At kunst er sundt for sjælen er jo en gammel sandhed, men at kunst nu også er sundt for kroppen åbner for helt nye økonomiske samarbejdsmuligheder.
Tænk sig et kunstmuseum, hvor man kan komme på genoptræningsophold efter udmattende operationer og sygeforløb, eller slankeophold med kunstoplevelsen i centrum.
Hvis medicinalindustrien så selv kan komme på et anvendelsesområde, er kassesuccessen hjemme.
Jeg vil glæde mig til at se museets kommende forretningsplan. Måske - hvis man er heldig - bliver der plads til bare en lille bitte smule kunst også?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar