torsdag den 16. juli 2009

Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg.










Hvis jeg ikke var blevet stoppet i tide, havde jeg forkøbt mig, eller slået lejr og tilbudt mig som gratis arbejdskraft sommeren over. Tænk sig at arbejde med at forvandle horn til noget så smukt.
Værkstedet har ligget i Bøvlingbjerg siden 1935. Kvaliteten og produkterne har ikke ændret sig markant, men det er først inden for de senere år, at hornvarefabrikken er begyndt at markedsføre produkterne mere strategisk. Og det virker, for i dag er der mange, der kender sortimentet og gerne kører langt for at have valget mellem den ene eller den anden kam, salatgaffel eller ske. Et valg, der i situationen virker altafgørende og som kan tage oceaner af tid med pro og contra, lige indtil den næste perle fanger opmærksomheden. Det er et valg og en vaklen, som med mere pragmatiske briller er noget værre pjat, for når alt kommer til alt, er der faktisk ingen af produkterne, der ville falde for et kritisk øje. De er alle smukke, unikke og vidunderlige at se på og røre ved.
Men glæden ved alle de subtile afvejninger og fornøjelsen ved at have tingene mellem hænderne er der alligevel, så læg en tur forbi og besøg også alle de andre smukke steder, der er i området. 
Hvis det alligevel ikke skulle være muligt, at tage den lange vej til Bøvlingbjerg, og man ikke kan vente til lejligheden for et besøg byder sig, kan man vælge at købe over nettet, og evt. beskrive, om man ønsker det lyse, det mørke eller det smukt melerede horn til sit kommende yndlingssalatsæt.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det dog smukt! Jeg har altid haft en svaghed for ting lavet af horn og har en kam og flere andre ting, der har fulgt mig fra min tidlige ungdom. Jeg bliver aldrig træt af at se på det ...
    Tak for linket, jeg vil straks kaste mig over det :-)

    SvarSlet
  2. Husk at afsætte en maksimumbeløb,så du ikke forkøber dig ;-)

    SvarSlet
  3. Hej
    Hvad adresse er det i Bøvlingbjerg.

    Venlig hilsen
    Vera Sørensen
    vhs7@live.dk

    SvarSlet
  4. Hej Vera. Adressen er Åbrinkvej 2, 7650 Bøvlingbjerg. Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet