lørdag den 18. juli 2009

Mols moods.





Dagsturen til Mols og Helgenæs foregik i et potpourri af dansk sommervejr, der fik præsenteret det toppede landskab på forskellige måder og på smukkeste vis. Det kniber dog med variation i billederne, for vejene var smalle og knapt så lige som i vestjylland, så jeg koncentrerede mig kraftigt om modkørende bilister, der stort set alle havde fokus på de flotte vue til både højre og venstre.
Jeg har cyklet mange gange på Mols, og det er altid knaldhårdt. Det er som om, at bakkerne er konvekse i stedet for konkave og derfor dobbelt så hårde at overvinde. I dag var det med anderledes automatiske og overdækkede hestekræfter. 
Radius bliver større med bilen, men den intense naturoplevelse mistes med kvantiteten. 

4 kommentarer:

  1. Det er snart mange år siden, men jo, jeg har også cyklet på Mols og mindes det som hårdt ... men smukt.

    Kønne billeder, du har taget!

    SvarSlet
  2. Det kunne jo godt være at cyklen skal aktiveres i de sidste ferieuger, men måske i lidt fladere egne.
    Heldigvis er det let at tage billeder i smuk natur - det er som om man får et forspring, der ikke er teknisk betinget ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke smukke billeder du har taget, Suzanne! Jeg har vist noget med himlen og skyerne - jeg synes, det er fantastisk, så forskellige skyer kan se ud. Jeg har ikke været på Mols i mange år, men det må der rådes bod på.

    SvarSlet
  4. Tak madame - jeg er vist bare det fuldautomatiske kameras førerhund, når jeg peger på noget pænt, sørger det for resten ;-) God ide med en tur ud i det danske sommerland - men jeg kan se at du selv bor i et smukt område, så lokalområdet dækker en del af behovet ;-)

    SvarSlet