I byens centrum er der sommetider langt til himmelen og horisonten, og selvom boligen er dejlig sydvendt, kniber det med vest - og aftensol. En nydelse jeg heldigvis suger til mig og får dækket ind via mine dage i vestjylland.
Men der må alligevel være en hedengangen byplanlægger, der har haft lige præcis min lejlighed i tankerne, for når solen har været forsvundet om hjørnet i nogle timer, og er på vej ned, rammer den i en times tid vinduerne i den gamle Koch's skole lige over for og sender dermed det dejligste "genbrugslys" ind i mine stuer. Det er den perfekte vinkel mellem bygningerne, der løser problematikken med aftensolen. En planlægning, der ikke lader Indiana Jones, det gamle ægypten, eller aztekernes trappepyramider meget efter.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar