Her i huset har vi til alle tider haft tradition for stensamlinger. Ikke en strand er blevet betrådt, uden at lommerne har bugnet på vejen hjem. Til tider har selektionsprocessen været hård og nødvendig og der måtte kun komme de sten med hjem, der kunne bæres i een hånd. Som børn af Linnè og Darwin har vi selvfølgelig sorteret og kategoriseret: stregsten, rombeporfyr, forstenede søpindsvin, flade sten, sølvsten, hulsten, you name it. Allesammen lå de i en stor kurv, der kunne tages frem og sorteres af børn og barnlige sjæle. Nu er stensamlingen opløst og spredt for alle vinde. Nogle af de flade gør fødderne glade som smuk udsmykning i et badeværelsesgulv, andre er blevet dræn i bunden af urtepotterne, een fungerer som en perfekt dørstopper i en skæv og gammel lejlighed og enkelte af de helt særlige er gemt i skuffer og andre hemmelige steder.
På min vej forbi Tangkrogen med de små høfder lå denne stregsten - for stor til at putte i lommen, men ikke for lille til at vække minder.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar