Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

søndag den 2. august 2009

Gaudi og Murakami kolliderer i Århus midtby

Nyt temporært værk af Gaudi i Århus midtby; Haruki Murakami' s parallel universer fodrer fantasien. Det er det rene Svend Aage Madsen. 
Lige nu er det "Norwegian Wood", der holder for - godt der er et par pendlertimer i morgen tidlig: bogen i hånden og musikken i øret.

lørdag den 1. august 2009

Matriklen og matriarken nurses.




Både matriklen og matriarken nurses inden pendlerhverdagen sætter ind, hvorfor dagen er blevet tilbragt i haven med at færdiglæse Murakami's "Dans , Dans, Dans", som er den selvstændige fortsættelse til "En vild Fårejagt". Jeg er stadig stærkt begejstret for forfatterskabet.
Dejlig formiddag med morgenmad i haven og langt-omkring-dybdegående snak med overnattende gæster fra en dejlig aften i går, samt de mest skønne overskydende wasabi-ærter, der kan få mundvigene til at krummes i et saligt smil og næsehårene til at blafre.
Ind imellem var der tid til at vikle katten ud af snoren og til at fange midtbyens frie dyreliv, der på lige fod med alle os andre tiltrækkes og nyder godt af spejlbassinets vand.

onsdag den 29. juli 2009

Haruki Murakami "En vild Fårejagt"

Murakami er igen god for en yderst mærkelig og i særdeleshed fascinerende læseoplevelse, der vækker undren og mindelser om 80'ernes og ungdommens postmoderne litteratur. 
Men til tider er han altså også både øm og poetisk, som når han skriver; "Sommerfuglen endte på hendes bryst og blev siddende længe dér, før den lettede igen. Da sommerfuglen var fløjet sin vej, så hun en lille bitte smule ældre ud"
Sommerfuglens korte liv taget i betragtning, kan det næsten ikke blive smukkere.
Jeg vil undres mere endnu og må videre i forfatterskabet......

Tingelingelater - tang salater

Professor Ole G. Mouritsen har i foråret udgivet en bog: "Tang - grøntsager fra havet", og var i går at finde i det meste af den danske presse for at fortælle om tangens fortrinlige egenskaber som kostindtag. Og sådan opstår et næsten symbiotisk forhold mellem to grøntsager: Agurke(tiden) og tangen. Det er så smukt, så tårerne triller.
Men spøg til side, for når man har grædt og grinet færdig, er det faktisk meget interessant og tankevækkende at dykke ned i emnet med de videnskabelige briller, som professoren tilbyder.

søndag den 26. juli 2009

Grib den nærmeste bog og leg med.

Grib den bog der er tættest på dig. Gør det lige nu!
Gå til side 56.
Find den femte sætning.
Skriv den i kommentarfeltet.
Led ikke efter favoritbogen, den mest cool eller intellektuelle bog. Brug den nærmeste bog!

En lille leg fra facebook. Jeg kan hilse og sige at det var en skæbnestung sætning, jeg fandt i P.O. Enquist. Det var lige før, jeg brød reglerne og greb ud efter en bog længere væk.
Nu er jeg startet på Haruki Murakami: en vild fårejagt. Sætningen her lover - på sædvanlig Murakami'sk facon - ganske godt for resten af bogen: 
 
"Så længe det kun var et skud, kunne han stadig være hr. Tilforladelig, men det var ikke til at sige, hvornår han ganske tilforladeligt vil fortsætte med skud nummer to."

Hvad siger din nærmeste bog?  

Per Olov Enquist: Et andet Liv

Fra denne bog om en mand, der langt op alderen, var en fremmed i sit eget liv og sine egne miljøer, er der specielt een sætning, der har brændt sig ind:
"Det er lige det, der er spørgsmålet, tænker han. Ikke hvordan det går. Men hvem man var og hvem man bliver".

søndag den 12. juli 2009

Haruki Murakami "Trækopfuglens Krønike"

"Trækopfuglens Krønike" er ikke en helt almindelig bog. Den er en bølge af følelser, der vandrer over siderne og trækker dig med gennem dobbelte verdener af magi, drøm, undren, reflektion, søgen, opgivelse og hengivelse. Mærkeligt nok ingen angst. Selvom nogle af kapitlerne er grufulde, er de beskrevet og netop kun "beskrevet" med en næsten Merleau Ponty'sk fænomenologisk tilgang. En nøgtern bog, der som buddhismen kredser om menneskets forsøg på - men også indbyggede vanskelighed med - at acceptere livet, som det er.
Sidst men ikke mindst er det en historiefortælling, der både formår at fastholde magien og læselysten, samtidig med at man sidder med en fornemmelse af, at ikke alle døre er blevet åbnet og man ikke har forstået bogen fuldt ud. 
Først skal den lånes ud til glæde og undren for andre - og så skal den vist læses igen. Men inden da skal jeg have fundet og gennemtrawlet resten af forfatterskabet, for "Kafka på stranden" af samme forfatter var også en bemærkelsesværdig  god læseoplevelse, og er nu sendt på recycling og sommerferie i Storbritanien.