søndag den 2. august 2009

De summer - jeg zoomer.



Mere leg med kameraet - det er rigtig sjovt, for så ser man jo pludselig detaljer i blomster, man troede man kendte ud og ind. Se nu bare disse her, der står ved siden af spejlbassinet - jeg ved desværre ikke, hvad de hedder - men de er frodige og flotte, så længe det bare ikke er alt for varmt og tørt i længere perioder. For nylig skrev jeg om frøpakning, men se hvor fint disse blomster har arrangeret deres midte med noget, der ligner svovlet på tændstikker, omkranset af lange støvdragere. Svirrehvepsene var mange og ganske samarbejdsvillige, hvorimod linselusen var dybt jaloux og forgæves forsøgte at komme i fokus. Det endte derfor med rigtig mange close-up blomsterbilleder draperet med løse kattehår.

6 kommentarer:

  1. Det var da en gevinst at falde over din blog!
    Din sans for motivet gør det til en fornøjelse at se på dine fotografier - jeg har nydt det.

    SvarSlet
  2. Tak for komplimenten - kom endelig igen ;-)

    SvarSlet
  3. Det er meget flotte billeder - har du brugt makrofunktionen? En blomst og et insekt bliver til rene kunstværker, når man kommer så tæt på ...

    SvarSlet
  4. Madame - ja, det er jo så der jeg kommer til kort, for det ved jeg faktisk ikke. Jeg flintrede lidt rundt i menuerne og pludselig kunne den zoome mere, end jeg havde forestillet mig, sådan et lille kamera var i stand til.

    SvarSlet
  5. He he ... ja, katte er det svært at komme udenom ;-). Men det lykkedes dig da at skyde nogle flotte billeder, trods kat. Og nej, jeg aner heller ikke, hvad blomsterne hedder.

    SvarSlet
  6. Bente - ja, det er rigtig sjovt at komme så tæt på.

    SvarSlet