fredag den 14. august 2009

Mennesker og møller


Det er med møllen som med mennesket - der er mange tandhjul, der skal passes og vedligeholdes for, at de passer sammen og fungerer optimalt og gnidningsløst. Vandet driver den førstnævnte, men hvad, der driver den anden, er ofte en gåde. Men det er essentielt for et godt liv "at passe sine tandhjul og finde sit vand".
Vandmøllen på Hjerl Hede er en kopi af en gammel mølle fra Karmark mellem Randers og Viborg. Mølleværket er dog originalt og kommer fra Eriksholm Mølle ved Egtved. Det kan dateres tilbage til 7. maj 1858 og maler i løbet af sommeren mel til bageriet. Jeg kan hilse og sige, at jeg eksporterede alle de poser, jeg kunne bære, og at brødet smager formidabelt.
Fire studerende fra multimedieuddannelsen har skabt en multimediepakke til præsentation af møllen, - den kan ses lige her.

6 kommentarer:

  1. Det er jo ret almindeligt at sammenligne kroppen med et maskineri, men specielt at sammenligne den med en vandmølle, er genialt! Dit eget påfund?

    Til Hjerl Hede kommer jeg ikke i år, men jeg har haft planer om Frilandsmuseet siden påske, og nu skal der altså gøres alvor af det!

    SvarSlet
  2. Åh ja, hvis tandhjulene (både den ene og anden slags) ikke kører gnidningsløst, så er den gal med hele 'maskineriet' ...

    SvarSlet
  3. Det var det uundværlige vand, jeg tænkte på. Skriver vi forbi hinanden?

    SvarSlet
  4. Rasmine - jeg tror det hele hænger sammen; krop og psyke griber ind i hinanden som tandhjulene. En ubalance det ene sted, kan forskydes til en ubalance det andet sted, så det er ikke kun kroppens tandhjul, der skal vedligeholdes.
    Frilandsmuseet har jeg stadig til gode - det må blive til næste sommer og det vil jeg se frem til.

    Bente - det er nemlig rigtigt, og så er det vigtigt at finde ud af hvilket slags "vand", der driver og motiverer os.

    SvarSlet
  5. Jeg har en svaghed for de 'gode gamle dage', og synet af huset med møllehjulet foran er helt utroligt smukt!

    Ja, vi skal huske at pudse og pleje vores egne tandhjul :-)

    SvarSlet
  6. Madame - he-he, måske er vi klonede :o) Jeg var også rødhåret i mine yngre dage ;-)

    SvarSlet