Stolen er blevet forsømt hele dagen.

Den har ventet tålmodigt hele dagen, så nu skal den vist holdes lidt med selskab af undertegnede med Per Olav Enquist i den ene hånd og et glas vin i den anden. 

Høsten er halvvejs.

Himmel log 9

Så mangler jeg bare lidt torden

Mandagstema: feriebilleder

Fra en dejlig uges roadtrip med underholdende teenagedatter.

Delika(t)jak - kajakker i alverdens farver.

Når man går langs stranden ved Marselisskovene, er man sommetider heldig at få dette farverige kig. 

Jeg elsker, når kajakklubben har slået portene op til bådehuset og bliver af en eller anden grund altid lækkersulten, når jeg passerer denne "bolsjebutik".

Farverne, formerne og drømmen om at kunne holde balancen tæt ved vandoverfladen er altid et godt ekstra krydderi til en tur i naturen. 

Chefredaktøren.

Min lettere påtrængende chefredaktør kigger mig løbende over skulderen og forsøger at få mere end en pote eller to ind over tastaturet. Uddelegering er ikke hans stærkeste side og diskret sparring er heller ikke kompetencer, der findes i knurhårshøjde.

De Havilland - med Hvide Sande og Vesterhavet om styrbord.

På Danmarks Flymuseum i Stauning kunne man erhverve en række postkort af museums-klenodierne i deres rette element. De er fantastiske allesammen. Med douce farver, så de ser ud som om, de er fotograferet engang i 50'erne. 

Jeg tror, de skal samles i en billedramme lige i nærheden af mit skrivebord, så jeg kan nyde farverne og formerne og løbende mindes om, at ideer - selv de i situationen mest umulige ideer - kan lette og få luft under vingerne.

Denne De Havilland er min yndling, med udsmykning og farver, der gør den til et flyvende grafisk kunstværk.

Himmel log 8

Naturens farvesans er uovertruffen.

Koblingsknæet knirker og hjertet længes...

I en uge har jeg lej(g)e-ejet en bil og nu er det så slut - den er afleveret, nøglen rasler ikke i lommen længere, og jeg opdager ikke dagligt små finesser, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig i et køretøj. 

Jeg har solgt min sjæl til djævlen, og nu må jeg bøde, indtil abstinenserne har lagt sig, og cykel, bus og tog igen fremstår som levedygtige alternativer.

Efter at have erhvervet kørekortet i en - skal vi sige meget moden - alder, har jeg udelukkende anvendt det som danmarks dyreste og sværest opnåelige billedlegitimation. 

Men i foråret fik jeg nyt arbejde, og kunne med sindsro svare ja til, at jeg havde kørekort. Det faldt heldigvis ingen i ansættelsesudvalget ind at spørge, om kortet havde været i anvendelse. 

Og sådan blev jeg kastet ud i min nye og ganske politisk ukorrekte afhængighed: 

jeg elsker simpelthen at køre bil. 

Efter et helt liv, som inkarneret samkørselsfan og tilhænger af offentlige transportmidler, er det noget af en selvransagelsesproces at skulle gennemleve et regulært kærlighedsanfald til et benzindrevet køretøj, og så lige i en tid med fokus på CO2, bæredygtighed og brændselsceller. Det er som en hemmelig last, der ikke kan lovsynges offentligt og som på een gang udfordrer både ens egen etik og den øvrige samfundsudvikling.

Heldigvis er der ingen ledige parkeringspladser her, hvor jeg bor, og hvis jeg ser én.... skynder jeg mig at kigge den anden vej. 

Måske skulle jeg dulme symptomerne med et besøg hos en cykelhandler?

Rejnfan, fibonacci og frøpakning.

Det plejer at være billeder af de imponerende solsikker, men mindre og mere ydmyge arter som for eksempel grøftekantens rejnfan kan også noget med matematik og de smukke dobbeltspiraler, der kan sættes på en matematisk formel med den gyldne vinkel og fibonaccis tal.

En Darwinistisk teori om "survival of the fittest" overført på planter har, blandt mange andre faktorer, med evnen til at sætte frø at gøre.  

Jo flere frø, jo bedre konkurrenceevne, - hvorfor de planter, der kan pakke så mange frø som muligt på den plads, blomsten nu har til rådighed, har bedre overlevelsesmuligheder på den lange evolutionshistoriske bane.

Det er her matematikken kommer ind i billedet, for netop fibonaccis formel, er den matematiske mekanik, der kan pakke flest frø pr. areal. 

Kønne og kloge planteslægter, der har taget ved lære i livets hårde skole.

Mols moods.

Dagsturen til Mols og Helgenæs foregik i et potpourri af dansk sommervejr, der fik præsenteret det toppede landskab på forskellige måder og på smukkeste vis. Det kniber dog med variation i billederne, for vejene var smalle og knapt så lige som i vestjylland, så jeg koncentrerede mig kraftigt om modkørende bilister, der stort set alle havde fokus på de flotte vue til både højre og venstre.

Jeg har cyklet mange gange på Mols, og det er altid knaldhårdt. Det er som om, at bakkerne er konvekse i stedet for konkave og derfor dobbelt så hårde at overvinde. I dag var det med anderledes automatiske og overdækkede hestekræfter. 

Radius bliver større med bilen, men den intense naturoplevelse mistes med kvantiteten. 

Himmel log 7

OK - så kom regnen

OK - så kom regnen, mens vi sad i biografen sammen med alle de andre børn og barnlige sjæle og så Harry Potter. Måske skulle TRYG-fonden alligevel overveje at placere et redningstårn her i Århus C - fast bemandet med høflige unge mænd, der kunne assistere ældre koner med paraplyer og galocher på deres vej gennem byen.